Josephine:
24.06.83,født og opvokset i Hillerød
Påbegyndt berideruddannelse i Sverige
Uddannet markedsføringsøkonom 2008
Casper:
09.02.83,født Frederiksberg opvokset Asserbo/Liseleje.
Uddannet tømrer og rejseleder. Har de sidste 4 år været selvstændig tømrer, og underviser inden for nye byggenormer
2008 var året hvor vi nok begge syntes det var på tide at prøve noget nyt.
Josephine var blevet færdig med at læse og Jeg havde drevet mit firma i ca 4 år, med alt for højt arbejdstempo, og arbejdsuger på 60-70 timer. Vi var begge trætte af hverdagen og vi tænkte "er det det her vi vil resten af livet"
DR kørte et reklame spot på TV som som hed, har du lyst til at bytte din hektiske hverdag ud med det søde liv i Italien, og drive et B & B, hvor din største bekymring er hvad skal vi lave til aftensmad og hvilken vin skal vi have til. -Efterfølgende har vi tit spøgt og joket med, når tingene blev lidt pressende, og især under optagelserne til programmet" Nå hvad skal vi lave til aftensmad".
Vi meldte os, og det var der 2000 andre par der også gjore.
3 uger efter kom opringningen om, at produktionsselskabet Eyeworks, var interesseret i os, og så startede hele møllen med interwiev,prøve filming osv.
Tiden under optagelse var både spændende og utrolig hård, vi blev konstant drevet ud i situationer, hvor det skulle tages stilling til vigtige ting på relativ kort tid, for at blive færdige. Selvfølgelig var konkurencen mellem de 4 par og de forskellige meninger, en betydelig faktor.
Tiden gik, og først skulle Betina & Erik hjem, siden Hanne & Finn. Og til allersidst men ikke mindst, Mette & Mikael.
Tilbage stod vi som vindere af "Min italiensk drøm"
Finale aftenen var fantastisk. Josephine og jeg samt vores venner, Sara og Michael, som var blevet fløjet ned for at se finalen, festede hele natten med filmholdet. Stefano og hans band spillede musik til 06.00 morgenen, og det må siges at være en af de største oplevelser i vores liv.
Næste morgen efter en kort og kold afsked med det andet par fra finalen, stod vi alene tilbage med hele huset helt for os selv. Det var en fantastisk følelse, og en udfordring, for huset var ikke færdigt og vi vidste, at når vi kom tilbage i maj skulle der arbejdes hårdt for at få huset klar.
Tiden i Danmark fra da vi kom hjem, og til at programmerne blev vist i tv var en underlig periode. Vi vidste at vi havde vundet men kunne ikke fortælle det til nogen. Vi skulle forberede os på at pakke vores liv i Dk sammen, opsige lejelighed og job, uden at nogen fattede mistanke. Det førte til en masse små hvide løgnhistorier (undskyld til alle dem det gik ud over) Vi begik den fejl, at vi ikke fik aftalt en fælles løgnhistorie så Josephine fortalte, at vi skulle studerer muslinge-skaller i Panama, og Jeg sagde at vi skulle være hvalfangere på Færøerne:)
Programmet startede og vi var spændte. Vi vidste ikke hvordan vi ville blive fremstillet før det blev vist i tv men det var nu alligevel en nogenlunde retvisende tone, igennem hele programmet.
Finalen blev vist på tv, torsdag den 30. april, og 10 sekunder efter at det kom frem, at vi havde vundet, gik vores verden amok. Telefonerne kimede konstant, mailboxen blev fyldt på et par minutter, og alle medier, venner og familie hev og flåede i os. Det var nogle kaotiske dage med interviews og farvel scener samt en del sommefugle i maven, da vi kørte mod Italien.
Sæson start
Vi forlod DK den 7. maj og kørte mod Italien. Vi ankom til Rosora dagen efter vi havde skrevet på vores hjemmeside www.casa-danese.dk,
at vi ville åbne op for gæster den 18. maj, og regnede med at vi hurtigt kunne få huset klargjort til en god sæson, og så ellers komme ud blandt alle de lokale og og nyde, at vi endelig var her alene.
Men at åbne døren til det røde antikke hus var som at træde et halvt år tilbage i tiden. Huset så ud som da vi forlod det. Det blev forladt dagen efter finalen med lynets hast, og alle tingene lå de samme steder og de samme indtryk ramte os igen, bortset fra at nu var vi alene, HELT alene:)
-Virkeligheden-
Jeg kan stadig erindre den efterfølgende morgen, hvor aftenens nærmest magiske atmosfære langsomt aftog, og vi slog øjnene op som Bed and Breakfast indehavere. Jeg kan huske, at vi først bare lå lidt og kiggede på hinanden uden at sige noget, indtil vi ikke længere kunne lade være med at smile, dog med en snert af alvor i øjnene. For vi anede ikke hvad vi skulle ned til og hvad det egentlig indebar.
- Vi kom til Rosora en af de første dage i maj, ned til et hus som stod præcis som vi efterlod det, dog med små overraskelser. Alt lå hvor det var blevet lagt ca. ½ år tidligere, en hammer på kaminen, en spand maling der stod på gulvet midt i køknet, hvor den var blevet stillet i kampens sidste hede træk. Duften fra de parfumerede krukker på badeværelserne fyldte huset, og alle følelserne kom op i os igen og rullede forbi øjnene som små film.
Da vi gennemgik huset fik vi os et par overraskelser undervejs, som fremkaldte anstrengte bekymringsrynker og sære ansigts udtryk. Der var blandt andet sprunget et vandrør, så vi havde en uønsket swimmingpool i kælderen. Vi havde afsat ca.10 dage til at klargøre huset til åbningsdagen d. 18.05, og vi følte os temmelig pressede, da det trak op til uvejr. Det viste sig nemlig, at det også regnede ned i lår tykke stråler fra en brist i taget i et af værelserne, og vi anede ikke hvad vi skulle stille op. Alle de forventningsfulde gæster stod praktisk talt på dørtrinnet. Vi tilkaldte håndværkere i alt hast, som selvfølgelig meddelte, at de først kunne komme en uge senere. Casper og jeg spejdede de efterfølgende dage højt til himmels efter truende skyer, for vi var nødsages til at åbne til tiden. Til vores held regnede det ikke før vi havde fået taget i orden. Indtil videre har Vi ikke lavet de store forandringer i huset, hverken med hensyn til indretning eller praktiske forbedringer. Det må komme senere, når Vi har taget stilling til om Vi vil købe huset
Bagsiden af medaljen
Efter sæsonstart har vi måttet slås en del med uartige rejseselselskaber, der uanmeldt kom forbi med op til 50 spændte ferieglade danskere. Det kan jeg også godt forstå men man kan da i det mindste ringe og lave en aftale. Det gjore og gør de stadigvæk ikke. Mange af selskaberne sælger endda rejserne på baggrund af, at folk kan komme og se Casa danese. Sikke en service. Jeg håber at de skammer sig, og mest af alt, overfor deres gæster.
Rigtig mange danskere kommer også forbi for at se huset. Jeg tror ikke på, at der findes en medierådgiver der på nogen måde, kan forberede nogen som helst på hvad der sker, efter en så omfattende tv eksponering som vi har fået. Vi har omkring 30 mennesker om dagen, der gerne vil se huset. Det lyder måske ikke af meget, men det er det! I starten bød vi alle de besøgende indenfor men det gør vi ikke længere. Vi kom i en situation hvor vi ønskede, at give alle en oplevelse med hjem med smil og historier men endte personligt selv med at være så trætte og brugte, at vi ikke kunne overkomme andet. En overgang var vi så stressede over at være i huset, for der kom hele tiden nogen forbi og vi kunne finde ro til at slappe af.
Det er jo samtidigt også vores private hjem, og jeg tror de fleste kan sætte sig ind i situationen.
Huset koster for os ca 2,2 mil + præmie skat + 10% skat af købsprisen
derudover skal vi have nyt tag, fliser på bade værelserne og en masse ting som er nødvendige hvis man skal kunne bo i huset og så ender vi på 3 millioner danske kroner
